Flasken

Et redskab, der anvendes til at skabe humør og begejstring.

Sådan gør du

  • Inddel deltagerne i grupper af 6 – 8 personer.
  • Deltagerne i de enkelte grupper står bag hinanden og kigger i samme retning. Grupperne står ved siden af hinanden.
  • Placer flasken mellem knæene på den forreste deltager i hver gruppe.
  • Bed alle deltagere om at holde hænderne på hovedet.
  • Flasken skal nu bevæge sig fra den første deltager i gruppen til den sidste – udelukkende ved hjælp af bevægelse i knæene.

Første deltager drejer rundt med flasken mellem knæene og afleverer flasken til den næste – og så videre.

  • Taber en deltager flasken undervejs, skal gruppen starte forfra – uanset hvor langt man er nået med flasken.
  • Når sidste deltager i gruppen står med flasken mellem sine knæ, råber vedkommende så højt som muligt – Yehhhhhhaae.
  • Spørg deltagerne, om de har forstået opgaven.
  • Start opgaven.

Tips og gode idéer

  • Husk – hænderne på hovedet under hele øvelsen.
  • Hold øje med, at ingen snyder.
  • Øvelsen kan gentages eksempelvis 3 gange.
  • Sodavandsflasken skal være af hård plast.

Hent læringskortet: Flasken her