Inspiration
Grejbanken har en god og bred erfaring indenfor vildmarks- og friluftsliv. Vi kan hjælpe med forskellige turforslag, vejledning i brug af fritidsudstyret samt vildmarks- og friluftskurser.
Inspiration til kurser og ture ud i naturen
Formålet er at give inspiration til aktiviteter i naturen for børn og unge i aldersgruppen 3-10 år.
Der vil blive arbejdet med formidling af selvafprøvede aktiviteter i naturen. Vi vil gå på smådyrs- og dyresporsjagt, lave gynger og tovbaner af tovværk samt gå på opdagelse i skoven og ved vandløbet.
Der bliver også arbejdet med formidlingen til børnene, så vi kan fastholde børnenes interesse og nysgerrighed.
Kursusform: 2 dages udendørskursus fra kl. 09.00-15.00
Sted: Fussingø Skov
Antal: Maks. 20 deltagere
Oplev 6 timer fyldt med sjove, spændende og grænseoverskridende aktiviteter.
Turen starter i de kuperede Romalt bakker, hvor deltagerne vil møde opgaver, som skal løses undervejs. Opgaverne er samarbejds- og kommunikationsopgaver, som deltagerne skal løse i fællesskab. Opgaverne har et humoristisk islæt.
Turen går bl.a. igennem en forhindringsbane, hvor deltagerne skal hjælpe hinanden igennem forhindringerne.
Turen ender ved det 11 meter høje klatretårn. Her kan alle dem, der har lyst, prøve kræfter med klatring og rappelling.
Der vil undervejs være en frokostpause, hvor den medbragte madpakke kan nydes. Frokosten kan også være bålmad.
Overnatning kan arrangeres.
Prøv QR-banen i Romalt Bakker, som byder på bevægelse, samarbejde og læring.
Tag på en teambuildingtur med masser af action, sjov og konkurrence.
Aktiviteterne er samarbejds- og kommunikationsopgaver. Der er både fysiske og mentale opgaver, og alle kan være med.
Opgaverne kan f.eks. være kanosejlads, tandemrace, løb og walk around. Der kan indlægges rapelling på en 16 m høj væg for dem, der har lyst. Sejlads i Færø båd (lille vikinge skib) kan også indlægges som øvelse.
Turen foregår i og omkring del østlige del af Randers.
Der vil være indlagt små pauser med forfriskninger og forplejning.
Turen kan afsluttes med grill og tilbehør. Her bliver aftenens vinderhold selvfølgelig også hyldet.
Turen varer op til ca. 8 timer, afhængig af antal øvelser.
Udinaturen.dk - Find vandreruter, sheltere eller legepladser m.m.
Hyttefortegnelsen.dk - Find den rette hytte eller lejrplads til din tur.
Skoven-i-skolen.dk - Find idéer og materialer til udeundervisning i natur og kultur for alle skolens fag og klassetrin. Find også masser af viden om udeskole i teori og praksis.
Grejbanken tilbyder en bred vifte af kurser inden for frilufts- og vildmarksliv. Vi kan også sammensætte et kursus der passer ind i netop jeres institution, forening, klub eller lignende.
Kontakt os for at høre mere.