Tilfredshedsundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse er et redskab, der bruges til evaluering. Redskabet tvinger deltagerne til at gå i dialog om et givent emne og kortlægge, hvad er godt, og hvad kan forbedres.

Sådan gør du

  • Inddel deltagerne i grupper – maximalt 8 personer i hver gruppe.
  • Bed deltagerne om at formulere et emne, som de ønsker at evaluere/vurdere – eksempelvis klublokaler.
  • Deltagerne deler herefter emnet op i fire kategorier – eksempelvis barområde, diskotek, kreativrum, toiletterne e.l.
  • Deltagerne modtager en planche/stort stykke pap og skriver øverst deres valgte emne – klublokaler. Derefter inddeler de planchen i fire lige store felter. I hvert af felterne skriver de en af kategorierne.
  • Udlever 3 positive og 3 negative smileyer til gruppen, som hver er tegnet på en Post-it ().
  • Gruppen vælger en person, som skal være "Spørge Jørgen". Spørge Jørgen stiller nysgerrige spørgsmål om emnerne. Eksempelvis – "Hvad fungerer godt i diskoteket?", "Hvordan får man samme stemning i baren?", "Hvorfor fungerer krearummet ikke?".
  • Deltagerne taler med hinanden i gruppen om det givne emne og kategorier.
  • Under dialogen fordeler deltagerne smileyerne på de forskellige kategorier/felter ud fra, hvordan de synes f.eks. rummene fungerer.
  • Grupperne formulerer 3 handlingsorienterede spørgsmål ud fra tilfredshedsanalysen, som de kan arbejde videre med efterfølgende.
  • Til sidst præsenterer grupperne deres planche/tilfredshedsundersøgelse sammen med deres 3 spørgsmål.

Tips og gode idéer

  • Brug gerne illustrationer/tegninger på jeres planche for at supplere det skrevne ord.
  • Det er vigtigt at gemme planchen til senere brug.

Hent læringskortet: Tilfredshedsundersøgelse her