Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftalen bruges hver gang, du starter et projekt/en proces med en gruppe for at sikre projektgruppen de bedste arbejdsvilkår.

Sådan gør du 
Afstem forventningerne gennem en debat mellem alle projektdeltagerne:

  • Hvilken mødekultur ønsker vi for projektgruppen?
  • Hvad vil det sige at overholde aftaler?
  • Hvordan udviser vi respekt for hinanden i dette projekt?
  • Hvordan giver vi hinanden positiv feedback?
  • Hvordan samarbejder vi bedst muligt i dette projekt?

Find frem til, hvad den enkelte projektdeltager kan bidrage med i projektet – uanset hvor meget eller hvor lidt.

  • Hvordan kommunikerer vi i projektgruppen, når vi ikke holder fælles møde?
  • Hvilke medier bruger vi – sms/telefon/Facebook m.m.
  • Processen afsluttes med en samlet skriftlig aftale, som godkendes og accepteres af alle med underskrift.

Tips og gode idéer

  • En god samarbejdsaftale skaber lyst og motivation blandt projektdeltagerne.
  • Vær opmærksom på den enkelte deltager.
  • Skynd dig langsomt.
  • Vend tilbage til samarbejdsaftalen senere i projektforløbet for at revidere, tilskrive, motivere og som en lille reminder.

Hent læringskortet: Samarbejdsaftale