Kommunikationskassen
Denne øvelse sætter fokus på forskellighed – 5 millioner virkeligheder.
Sådan gør du
- Udlever blyant og papir til alle deltagere.
- Stil en kasse på en åben plads eller et stort areal.
- Lad deltagerne danne en ring om kassen. Deltagerne skal stå omkring 4–5 meter fra kassen.
- Deltagerne skal nu i gang med et eksperiment ved at forholde sig til kassen på 5 særlige værdier/udsagn. Giv deltagerne et eksempel på en værdi eller et udsagn. F.eks. ”Er denne kasse mest grøn eller mest rød – skriv enten grøn eller rød. Spørg dernæst, om alle deltagere har forstået opgaven.
- Deltagerne skal nu skrive deres umiddelbare holdning til værdien/udsagnet ned på det udleverede papir. De må ikke kigge efter hinandens kommentarer.
Start opgaven ved at spørge om 5 følgende værdier/udsagn
- Er denne kasse lille eller stor? Skriv enten lille eller stor.
- Er denne kasse kantet eller rund? Skriv enten kantet eller rund.
- Er denne kasse kold eller varm? Skriv enten kold eller varm.
- Er denne kasse tæt på eller langt væk? Skriv enten tæt på eller langt væk.
- Er denne kasse let eller tung? Skriv enten let eller tung.
- Så er vi færdige.
- Så skal vi høre, hvad I har skrevet.
- Hvem har skrevet, at denne kasse er lille/stor, rækker hånden op - imens alle kigger rundt for at se på resultatet.
- Hvem har skrevet, at denne kasse er kantet/rund, rækker hånden op - imens alle kigger rundt for at se på resultatet.
- Hvem har skrevet, at denne kasse er kold/varm, rækker hånden op - imens alle kigger rundt for at se på resultatet.
Her gør instruktøren en pause i spørgerækken og siger undrende
- Kære venner – vi er på det samme sted …
- Kære venner – snakker vi om den samme kasse?
- Kære venner – vær opmærksom på jeres kommunikation!
- Hvem har skrevet, at denne kasse er tæt på/langt væk, rækker hånden op – imens alle kigger rundt for at se på resultatet.
- Hvem har skrevet, at denne kasse er let/tung, rækker hånden op - imens alle kigger rundt for at se på resultatet.
Instruktøren afslutter øvelsen med
Det ser ud til, at der i dagens Danmark er 5 millioner virkeligheder – min virkelighed, din virkelighed, vores virkelighed, jeres virkelighed og andres virkelighed.