Den uartige metalstav
Noget uforklarligt sker. En sjov oplevelse venter.
Sådan gør du
- Tilpas metalstaven, så den passer i længden til antal deltagere.
- Bed deltagerne om at stille sig på en række – skulder ved skulder.
- Bed deltagerne om at række deres højre pegefinger frem med håndfladen vendt opad – omkring hoftehøjde.
- Forklar deltagerne, at de i fællesskab skal få den til tider meget uartige metalstav ned på gulvet/jorden på en bestemt måde – liggende mellem de 2 yderste fingerled på pegefingeren.
- Placer nu metalstaven mellem de 2 yderste led på pegefingeren og giv slip. Gentag, at alle skal have kontakt med staven. Sjovt nok bevæger metalstaven sig nu opad i stedet for nedad.
- Stop øvelsen – og spørg undrende, om deltagerne har forstået opgaven.
- Spørg deltagerne, om de atter vil prøve at løse opgaven.
Når de forsøger igen – så siger du, husk at alle skal have kontakt til metalstaven – og tingene gentager sig selv. Metalstaven flyver op.
- Tilpas metalstaven, så den passer i længden til antal deltagere.
- Spørg deltagerne om, hvad der går galt, Er opgaven ikke forstået? Hvor svært kan det være? Fortæl dem, at de skal samarbejde.
- Lad en af deltagerne konstant sige nedad, nedad, nedad – og til sidst vil det lykkes "at tale" metalstaven ned på gulvet/jorden.
Tips og gode idéer
- Husk at få defineret, hvad det er I taler om – så ingen er i tvivl.
- Regelsæt – modtageren bestemmer budskabet.
- Sikre dig, at det er det rigtige budskab, deltagerne modtager.