Roterende idéudvikling

Den roterende idéudvikling er et redskab, der kan anvendes til både små og store grupper, og man kan ligeledes generere relativt mange idéer på kort tid.

Sådan gør du

Opgaver for den procesansvarlige person:

  • Konkretiser og definer opgaven, temaet og undertemaer.
  • Start, slut, styr og hav overblik over hele idéudviklingsprocessen.
  • Sørg for at lave bordopstilling og lægge papirs dug på bordene.
  • Find temaansvarlige, som skal sidde som bordvært ved hvert bord, og instruer dem grundigt i redskabet.
  • Informer alle deltagerne grundigt i redskabet, før de bliver delt op i grupper på8–10 personer.
  • Styr tiden og sørg for, at deltagenre roterer/cirkulerer på skift til hvert bord for at idéudvikle.

Opgaver for den temaansvarlige bordvært:

  • Skriv temaet på borddugen.
  • Introducer temaet for deltagerne i de roterende idégrupper.
  • Sørg for at få flest mulig idéer fra deltagerne i de roterende idégrupper.
  • Sikr at tuschen roterer blandt deltagerne i de roterende idégrupper.
  • Vejled og inspirer idégrupperne, hvis processen går i stå.
  • Undgå lange diskussioner – det handler om at få flest mulige idéer på bordet.
  • Marker, når deltagerne i de roterende idégrupper er løbet tør for idéer.

Opgaver for deltagerne i de roterende idégrupper:

  • Kommer med idéer og skriver på skift idéer på papirs dugen.
  • Hvis den enkelte deltager ikke har nogle idéer, siges der PAS, og tuschen går videre til næste deltager.
  • Skal tænke skævt, få vilde idéer – Må ikke sige ”nej” og ”det duer ikke”.
  • Videreudvikler idéerne på papirs dugene (der må ikke stå det samme flere gange).

Prioritering af idéerne på borddugene

  • Den procesansvarlige og bordværterne kategoriserer/grupperer de forskellige idéer på de forskellige temaborde og fjerner eventuelle dubletter fra borddugen.
  • Deltagerne i de roterende idégrupper besøger temabordene igen og sætter hver 1 streg ved de 2 idéer, som de bedst kan lide (ikke den samme).
  • Afslutningsvis fortæller bordværterne på de forskellige temaborde, hvilke idéer der fik flest stemmer.